KLIKEN
KLIKEN – Danmarks nye festfænomen
KLIKEN har på rekordtid udviklet sig fra et upcoming navn til et af de mest omtalte nye festacts i Danmark. Trioen — William Bry, Sebastianison og #Mikkel — har ramt en helt særlig nerve hos unge lyttere med deres kompromisløse, højenergi take på den nordiske “russe”-lyd. Det er festmusik uden filter, lavet til at skabe fællessang og kaos på dansegulvet.
Gruppen har på få måneder udviklet en liveprofil, der normalt tager år at bygge op — fra utallige klubjobs til deres første arenascene, hvor de i oktober leverede et hårdtslående supportshow for Ude Af Kontrol i en udsolgt Royal Arena. Showet cementerede deres ry som Danmarks næste store festact. Se aftermovie her!
Deres seneste single “Molly 4 Days” feat. Englando blev et gennembrud i sig selv og gav gruppen deres første større chartsucces. Sangen gik direkte ind i top 50 som #48 og peakede som #43. I udgivelsesugen var det 3. højeste nye DK-entry og gik ind på Spotifys weekly chart som #50. Sangen har allerede over 500.000 streams, +10 millioner opslagsvisninger og over 3.000 opslag på TikTok. Den har også fået første airplay på P3 og kalenderen er tætpakket med shows det næste halve år.
Med en voksende fanbase, en social rækkevidde på over 400.000 følgere og en tydelig kulturel impact i Gen Z-festuniverset, står KLIKEN nu klar til næste kapitel.
Den 26. december udgiver de festsinglen “Jamie Vardy”, endnu en festbanger der fortsætter deres mission om at blive Danmarks ubestridte russekonger.
Sangen er opkaldt efter den britiske kultfodboldspiller Jamie Vardy — et symbol på vild energi og don’t-give-a-fuck attitude. Netop den vibe er omdrejningspunktet: tempo, kaos og ren festenergi. Et soundtrack til de sene timer og de store højtalere.
Med massiv TikTok-momentum, stærke streamingresultater, en Royal Arena-supportoplevelse og fornyet national opmærksomhed i ryggen, udkommer “Jamie Vardy” som punktum på et vanvittigt begivenhedsrigt debutår, og som en markering af at KLIKEN ikke har tænkt sig at sætte tempoet ned i 2026. Der er nemlig masser af ny musik og shows i vente, og rejsen er først lige begyndt.