PATINA

I sommeren 2026 blev der skrevet et nyt smukt kapitel i PATINAs historie

Anført af hitsinglen ‘Genstart’ og et katalog af i alt tre fuldlængdealbums rejste bandet landet rundt og spillet for et både større og mere engageret publikum end nogensinde før.

I 2027 står de nu over for deres største headliner til dato og endnu en smuk dansk sommer, hvor ambitionen er at fællesskabet, vildskaben og euforien smelter sammen i et krystalklart kaos.

PATINA har fra starten prioriteret at spillet Danmark tyndt og har i dag manifesteret sig som et af Danmarks mest energiske og særegne livebands til lands. Ikke mindst på grund af den atypiske bandkonstruktion med tre frontpersoner, der skiftevis synger, spiller trommer og percussion. Omkring dem står guitaristerne Toke Lynggaard Larsen og Mathias Bøttern, bassisten Frederik Bak og Jens Møller Jensen på orgel og keys. Tilsammen udgør de et syv mand stort kollektiv, hvor rollerne flyder, og hvor koncerten først for alvor opstår i mødet med publikum.

Netop fællesskabet er helt centralt for PATINA. Koncerterne handler ikke kun om bandet på scenen, men om følelsen af, at alle på festivalpladsen er en del af det samme øjeblik. Når PATINA går på scenen er der efterladt plads til det uforudsigelige og menneskelige – og det er med en ambition om at skabe den særlige energi, der kun kan opstå, når band og publikum udviser gavmildhed og giver sig fuldt ud til hinanden.

Gennem årene har PATINA opbygget et stort og dedikeret livepublikum, og med ‘Genstart’ er endnu flere blevet inviteret indenfor. Siden udgivelsen i 2022 har sangen udviklet sig til et af bandets helt store numre, og da den blev temasang til den populære DR-serie Hotel Romantik, katapulterede den sig endnu bredere ud og ramte et helt nyt publikum.

Når PATINA rammer de danske festivaler i sommeren 2027 er det derfor med intentionen om at fortsætte den rejse som de påbegyndte for år tilbage: en  søgen efter det absolutte nærvær samt en evigt insisterende, vedblivende og omfavnende dyrkelse af fællesskabets magi.