Carpark North

 

Carpark North har efterhånden cementeret sig som et af Danmarks stærkeste livebands, hvilket blev understreget under sommerens Grøn Koncert. Og det er ikke kun på livefronten, at der er fart på for det danske rockband, som også er højaktuelle med ny musik.

Siden deres gennembrud med den udødelige ‘Transparent and Glasslike’ i 2003, har Carpark North manifesteret sig som et af Danmarks ubetinget største elektro-rockband. Bandets musikalske univers består af alt fra eksplosiv stadion-rock båret af ufornægtelige guitarrifs, til akustiske og melodiøse ballader.

Med mere end fem studiealbummets spækket med hits, er der altid 100% sing-a-long garanti, når trioen rykker ud med hits som ’Renegade’, ’Raise Your Head’ og ’Save Me From Myself’.

Carpark North er kendt for at levere særdeles imponerende liveoplevelser, og på dette års Grøn-turné leverede den hårdtslående trio en sand hitparade fra deres imponerende bagkatalog.

Trods de 20 år på landevejen, er der ingen metaltræthed at spore. Tværtimod erfarerede anmeldere, at ”Carpark North er i storform”.

Og Lau, Søren og Morten er i den grad i topform. Senest har den dynamiske trio annonceret fem arena koncerter i 2020 og udsendt numrene ’Panic Attack’ og ’Hopefully We’ll Never Know’, som er deres første singler siden 2017, hvor albummet ’Hope’ udkom.

 

Facebook Youtube Instagram 

Lukas Graham

The Script

Carpark North

Jonah Blacksmith

MAGTENS KORRIDORER

Scarlet Pleasure

Citybois

Johnny Madsen Band

ItaloBrothers

Ude af kontrol

John Mogensen

Følg os

#thyrock

Kontakt: Hans Peter Jarl Madsen (HP) · Tlf. 21 23 12 31 · hp@thyrock.dk